Min Gymnasietid // Indtil nu

Da jeg tilbage i starten af 2012 skulle vælge hvilket gymnasium jeg skulle på, var det med drømme om det sociale, nemme høje karakterer, fede fester og de såkaldte 3 bedste år af ens liv, som jeg så frem til at skulle indfri på Espergærde Gymnasium. Det var ikke oppe og vende, om jeg skulle tage min uddannelse på anden vis. Det var stensikkert at jeg skulle på Gymnasiet, og på daværende tidspunkt så jeg ikke nogen problemer i at få et forholdsvis højt gennemsnit.

Det første år var en kæmpe omvæltning. Jeg indrømmer gerne at det var en hel del nemmere at være på efterskole. På gymnasiet er der ingen undskyldninger for ikke at være i skole. Selv sygdom giver fravær. Tilbage på efterskolen fik man gule sedler, hvis man ikke var syg, og kun hvis man havde mange blev det et problem. Jeg opdagede også at jeg var kommet legende let til mine karakterer i folkeskolen, for pludselig skulle man være aktivt med i timerne, og sige noget fornuftigt og gøre brug af ens inaktive ordforråd, for bare at kunne tænke på de høje karakterer. Derudover var både den enorme lektiemængde og de utallige fester og byture en omvæltning fra min ellers nonnelignende forhold til alkohol.

Så kom udsigten til 2.G, som efter sigende skulle være det hårdeste år. Jeg fandt ud af at jeg er enormt dårlig til fransk. Jeg startede året med en kæreste. Egentlig var vi ikke kærester, men i følge resten af skolen var vi. Efter det mødte jeg kun røvhuller på min vej.

I takt med mit lave selvværd forsvandt min løst til det sociale liv, og hvis jeg ikke blev inviteret med, troede jeg at jeg ikke var velkommen. Jeg følte mig som en der kun var god nok, når de resterende piger i klassen havde interne problemer. Herefter fulgte første studietur. 3 dages druk og kulturvandring i Hamborg med det famøse Reeperbahn som udgangspunkt. Det var også her jeg hoppede ind i voksenlivet, og købte min første lovlige drink.

Så kom eksamnerne i 2.G. Med Fransk og Naturgeografi følte jeg virkelig, at jeg havde trukket nitten. Heldigvis vejede mit 10 tal i Naturgeografi op for det. Og med tanke om kun et enkelt år tilbage gik jeg på sommerferie. Jeg så næsten ingen af dem fra klassen under ferien, og dem jeg så var ikke planlagte sammenkomster men et hurtigt kram på Helsingørs gågade.

OG 3.G stod for døren. Jeg var klar til lektier, studietur, SRP og søvnløse nætter grundet lektiemængden. Jeg sigtede højt, og havde opgraderet et 5. A-niveau fag. Det gav bagslag. Kun en uge inden studieturen i 3.G og få dage inden hue opmåling var jeg hos lægen og få konstateret stress og en mindre depression. Skulle jeg droppe ud eller skulle jeg tage kampen op? Jeg endte med sidstnævnte, og jeg føler på nuværende tidspunkt at det bider mig delvist i røven. Vi havde en fantastisk studietur, og en fantastisk 3.G galla, men med et fravær på 20% må jeg indrømme at de sidste måneder nu her bliver kanon hårde.

Havde du spurgt mig for et år siden, så ville jeg ikke have kaldt pigerne i min klasse for veninder, men nu er de nogle at dem jeg betror mest til, og jeg vil ikke være dem foruden på nogle bekostninger overhoved!